Nordjysk Elite Speedway

AFLYSNING I SLANGERUP ONSDAG AFTEN

Onsdag den 1. juni kl. 18.30 skulle matchen mellem hjemmeholdet fra Slangerup Speedway Klub og Nordjysk Elite Speedway have været kørt, men sådan blev det desværre ikke.

Begge mandskaber holdt klar i ryttergården og var klar til at køre. Men efter trackwalken stod det klart, at der var en udfordring med banen.

Udfordringen bestod i at der i dagene op til matchen var faldt meget nedbør, hvilket havde gjort banen ekstrem blød, ja nærmest bundløs, midt i sving 1-2.

Efter et jurymøde (Bestående af dommeren, holdlederne og banefolkene) blev matchen udsat til kl. 19.00, således banefolkene kunne få lov til at arbejde på baneforholdene.

Banefolkene fra Slangerup Speedway Klub kæmpede med alt hvad de havde, men desværre var dette ikke nok. Efter endnu et jurymødet valgte dommeren at aflyse matchen pga. banens beskaffenhed og ikke mindst af hensynet til kørernes sikkerhed.

Det var naturligvis en rigtig trist afslutning på aftenen, idet publikum på Slangerup Speedway Center og TV-seerne hjemme i stuerne ikke fik set noget speedway. Derudover har begge klubber store økonomiske udgifter forbundet med at aflyse en match.

Alle skal lære af det der skete. Må matchen være et fremtidig eksempel på, at det er bedre at aflyse en match i god tid, således ingen går forgæves. Dette er ikke en kritik af Slangerup Speedway Klub, for de kæmpede med hvad de havde og håbede på at de kunne blive klar. Forhåbentlig kan alle klubber i Danmark lære af dette, så man undgår dette i fremtiden.

Matchen skal i stedet køres på et senere tidspunkt, som bliver meldt ud inden længe.

Næste match for Nordjysk Elite Speedway er i næste uge, onsdag den 8. juni kl. 18.30, hvor det er Slangerup Speedway Klub der gæster Sparekassen Danmark Speedway Arena i Brovst.

Billetter til matchen kan købes via linket herunder eller i indgangen:

https://www.billetlugen.dk/event/speedwayligaen-2022-nordjysk-elite-speedway-nordjysk-elite-speedway-15046762/

Banen i Slangerup blev desværre ikke klar til speedway onsdag aften og matchen blev aflyst inden 1. heat.
Facebooklinkedin