Holdet 2022
Nordjysk Elite Speedway præsenterer følgende kørertrup og holdlederstab til sæson 2022:
Patrick Bæk
Patrick Bæk kommer fra Skive-egnen og har kørt speedway siden han var 8 år. Patrick startede på 50ccm og kørte bl.a for vores mode Brovst Speedway Club. Siden er Patrick rykket op på 500ccm, hvor han er inde en god udvikling. Udover Nordjysk Elite Speedway i SpeedwayLigaen skal Patrick i 2022 repræsenterer Holsted i 1. division og Stralsund i Tyskland.

Leon Madsen
Vi er stolte over at præsenterer Leon Madsen, der er en af verdens bedste speedway kørere. Leon er oprindelig fra Vejle, men han er til dagligt bosat i Gdynia i Polen. Han kører med i Grand Prix serien og EM serien. Leon vandt EM serien i 2018 og kom derefter med som fast kører i Grand Prix serien. Leon´s bedste resultat i VM sammenhæng var i 2019, hvor han vandt VM sølv og blev viceverdensmester. Det helt store mål for Leon er at blive verdensmester.

Thomas Jørgensen
Thomas Jørgensen kommer oprindelig fra Aalborg, men er nu bosat i England. Han startede med at køre 50 cc speedway i Brovst Speedway Club og har siden kørt for flere danske klubber i Speedway Ligaen, ligesom han har kørt for mange klubber i England. Da Nordjysk Elite Speedway så dagens lys, så vendte Thomas retur til Brovst. Thomas er en høflig og sympatisk ung mand samt en dygtig speedwaykører, som vi er meget glade for at have på holdet i minimum 2022 og 2023.

Ulrich Østergaard
Ulrich Østergaard har tidligere i sin karriere kørt liga speedway for vores moderklub, Brovst Speedway Club. Nu er Ulrich tilbage i Brovst og Nordjysk Elite Speedway. Selvom alderen siger 41 år, så har Ulrich stadigvæk store ambitioner og mod på at køre speedway. Ulrich er meget opsat på at køre for Nordjysk Elite Speedway og har lovet at han vil gøre sit bedste og forhåbentlig hjælpe Nordjysk Elite Speedway hele vejen til finalen i 2022.

Mathias Thörnblom
Mathias Thörnblom er ny i Nordjysk Elite Speedway i 2022. I 2021 var Mathias tilknyttet Region Varde Elitesport i Danmark, hvor han dog ikke kom i aktion. Mathias er en rutineret kører, som vi er glade for at have i truppen i 2022.

Damian Dròzdz
Damian Dròzdz kørte 2 gode matcher for Nordjysk Elite Speedway i 2021, hvor han var kategoriseret som C-kører. Til sæson 2022 er Damian rykket op som B-kører. Vi er glade for at Damian fortsætter på holdet i 2022.

Hubert Legowik
Hubert Legowik er ny kører i Nordjysk Elite Speedway til sæson 2022. Udover Nordjysk Elite Speedway har Hubert i 2022 skrevet kontrakt med Lejonen Speedway i Sverige og Stal Rzeszów i Polen. Velkommen på holdet til Hubert.

Jan Kvech
Jan Kvech er det store tjekkisk speedwayhåb i disse år. I 2020 var Jan U19 Europamester og i 2021 kørte han med i det tjekkiske Grand Prix som wild card, hvor han gjorde det godt. Vi er glade for at have Jan med på holdet i 2022.

Matic Ivacic
Matic Ivacic er dobbelt slovensk mester med mesterskaber i henholdsvis 2020 og 2021. I 2021 kørte Matic en enkelt match for Nordjysk Elite Speedway, da Esbjerg Vikings blev besejret på Sparekassen Danmark Speedway Arena i Brovst. Matic var desuden holdkaptajn for det slovenske landshold under Speedway Of Nations i 2021. Matic udtaler selv, at han er ekstrem motiveret og vil gøre sit bedste for klubben i 2022.

Joel Andersson
Joel Andersson fra Sverige er en kører der ikke giver op før han er kørt over målstregen. Når Joel ikke køre speedway arbejder han i sin fars virksomhed som tømrer og pladesmed.

Sam Jensen
Sam Jensen er ny mand i Nordjysk Elite Speedway i sæson 2022. Sam kommer til Nordjysk Elite Speedway fra Holsted Tigers, som blev danmarksmestre i 2021. Bortset fra et enkelt år hos Holstebro Elite Speedway i 2016 har Sam alle dage været tilknyttet Holsted Speedway Klub og Holsted Tigers. Efter de mange år i Holsted føler Sam, at der skal ske noget nyt. Vi er glade for, at Sam han valgt at fortsætte karrieren i Nordjysk Elite Speedway. Sam har et stort talent, som vi håber og tror han kan udfolde i Nordjysk Elite Speedway.

Paco Castagna
Italienske Paco Castagna er søn af Armando Castagna, der er den øverste speedwaychef under den internationale motorunion FIM. Derudover er Paco en dygtig speedwaykører, der er meget underholdende på banen, og som med sit gode humør skaber en god stemning på holdet. I 2021 kørte Paco tre matcher for Nordjysk Elite Speedway, hvor han gjorde det godt. Vi er glade for, at Paco tager endnu en tørn for klubben i 2022.

Tobias V. Thomsen
Tobias V. Thomsen er en af vores lokale kørere, som altid har kørt speedway på divisionsplan i vores moderklub, Brovst Speedway Club. Da Nordjysk Elite Speedway blev grundlagt var det derfor helt naturligt at Tobias skulle tilknyttes truppen. Tidligere har Tobias kørt i Metal Speedway League for Region Varde Elitesport og Holstebro Elite Speedway. Tobias bliver i speedway kredse kaldt Mr. Brovst og han giver sig altid 110 %, når han trækker hjelmen over hovedet. Tobias har kontrakt med Nordjysk Elite Speedway i 2022 og 2023.

Janus Millard
46 årige Janus Millard er en passioneret og meget dygtig holdleder. Janus har i mange år arbejdet sammen med assisterende holdleder Karsten Schmidt Jørgensen. I 2015 vandt Karsten Schmidt Jørgensen og Janus DM guld for hold med den fynske klub Munkebo Scorpions.
Janus Millards speedway CV ser således ud:
- 2003-2005: Pressechef for DMU og speedwaylandsholdet.
- 2009-2012: Holdleder for Randers Lions, hvor det blev til guld i 2010 i 2. division og bronze i 2012 i 1. division.
- 2013-2016: Holdleder for Munkebo Scorpions, hvor det blev til bronze i 2014 og guld i 2015 i Metal Speedway League.
Privat er Janus bosiddende i Hinnerup ved Aarhus, hvor han bor sammen med sin kone og to børn. Janus er uddannet lærer og underviser i fagene dansk, historie og samfundsfag.
Alle i Nordjysk Elite Speedway er enormt glade og stolte over at Janus igen i 2022 er en del af holdet i Nordjysk Elite Speedway.

Karsten Schmidt Jørgensen
Karsten Schmidt Jørgensen er en særdeles kompetent person indenfor speedwaysporten. I mange år har Karsten arbejdet sammen med holdleder Janus Millard. I 2015 kulminerede samarbejdet mellem Janus Millard og Karsten, da de sammen med den fynske klub Munkebo Scorpions vandt DM guld for hold.
Alle i Nordjysk Elite Speedway er enormt glade og stolte over at Karsten igen i 2022 er en del af holdet i Nordjysk Elite Speedway.
