Nordjysk Elite Speedway

NEDERLAG I VOJENS 

Onsdag den 18. maj var Nordjysk Elite Speedway taget til Vojens Speedway Center, hvor SES-Sønderjylland Elite Speedway ventede i en svær udebane match.

Inden matchen havde Nordjysk Elite Speedway foretaget ændringer på holdet i form af udskiftning på A og B pladsen. Ind som A-kører var hentet tjekkiske Vaclav Milik, der kørte i stedet for en skadet Matej Zagar. Ny B-kører var Jan Kvech, der ligeledes er fra Tjekkiet. Jan Kvech erstattede Ulrich Østergaard der pt. arbejder med at finde formen.

Allerede fra matchens 1. heat kom Nordjysk Elite Speedway bagud, da Sønderjyderne vandt heatet med pointscoren 5-1. Kørerne, mekanikerne og holdlederstaben hos Nordjysk Elite Speedway kæmpede med alt hvad de havde, og efter heat 10 var Nordjysk Elite Speedway ved at få kontakt ved stillingen 32-28 til SES-Sønderjylland Elite Speedway, efter at have været bagud med 8 point.

Desværre for Nordjysk Elite Speedway var sønderjyderne mere skarpe i slutningen af matchen og vandt fortjent matchen med pointscoren 51-33.

SES-Sønderjylland Elite Speedway indtager 4. pladsen i SpeedwayLigaen med 7 point, mens Nordjysk Elite Speedway fortsat er uden sejr.

Næste match for Nordjysk Elite Speedway er onsdag den 25. maj kl. 18.30, hvor Region Varde Elitesport gæster Sparekassen Danmark Speedway Arena i Brovst – Én match hvor A- og Grand Prix kører Leon Madsen får sæsondebut for Nordjysk Elite Speedway. Efter matchen er der koncert ved Danmarks mest populær danseband KANDIS. Nordjysk Elite Speedway håber på stor opbakning til matchen i næste uge. Billetter til matchen og KANDIS koncert kan købes via linket herunder:

https://www.billetlugen.dk/event/speedwayligaen-2022-nordjysk-elite-speedway-nordjysk-elite-speedway-15046763/


SES-SØNDERJYLLAND ELITE SPEEDWAY – NORDJYSK ELITE SPEEDWAY I TAL


SES-SØNDERJYLLAND ELITE SPEEDWAY, 51 POINT:

Kai Huckenbeck (A)= 10+2 point (3, 0, 0, 2*, 3, 2*)

Mads Hansen (B)= 15 point (3, 2, 3, 3, 1, 3)

Nicolai Klindt (B)= 14+2 point (2*, 3, 3, 1, 3, 2*)

Benjamin Basso (C) 10 point (0, 1, 3, 3, 0, 3)

Jesper Knudsen (D) 2 point (1, R, 0, 1)


NORDJYSK ELITE SPEEDWAY, 33 POINT:

Vaclav Milik (A)= 11 point (1, 3, 2, 3, 2, 0)

Thomas Jørgensen (B)= 4 point (2, 1, 1, R, 0)

Jan Kvech (B)= 6+1 point (0, 2, d, 2, 2*, R)

Sam Jensen (C)= 7+2 point (1*, 2, 1*, 2, R, 1)¨

Tobias V. Thomsen (D)= 5+1 point (0, 2, 1*, 1, 1)

Holdlederstaben i samtale med kørerne i ryttergården i Vojens.
Facebooklinkedin