Nordjysk Elite Speedway

NES TABTE MED 4 KØRERE I OUTRUP – ZAGAR MÅTTE UDGÅ

Nordjysk Elite Speedway var onsdag den 4. maj taget til Outrup, hvor Region Varde Elitesport lagde bane til 3. runde i SpeedwayLigaen.

Nordjysk Elite Speedway kom godt fra start og lagde sig i front. I heat 4 mistede Nordjysk Elite Speedway A-kører Matej Zagar.Efter en hård duel og hård kørsel fra Region Varde Elitesport´s B-kører Tim Sørensen styrtede Matej Zagar i sving 2 og slog sin skulder ind i barrieren, der hvor der ikke er airfence til at tage fra.Matej Zagar var efter styrtet nødsaget til at trække sig fra resten af matchen og Nordjysk Elite Speedway måtte fortsætte med 4 kørere.

Efter styrtet førte Nordjysk Elite Speedway matchen frem til heat 7, men derefter var det Region Varde Elitesport der vandt de flest heat. Da sidst heat var kørt stod der 50-34 i Region VardeElitesport´s favør.

Topscorer for Nordjysk Elite Speedway blev B-kører Thomas Jørgensen, der på 7 heat scorede hele 17 ud af 21 point.

Holdleder i Nordjysk Elite Speedway, Janus Millard, roser hele sit hold trods nederlaget:

”Jeg er utrolig stolt over mit hold selvom det blev til et nederlag. Mekanikerne og kørerne kæmper en hvis legemsdel af bukserne og er der for hinanden. Alle hjælper alle og snakker godt sammen. Der er en fornøjelse at være vidne til, og det er noget vi skal fortsætte med”, udtaler Janus Millard.

Janus Millard er dog bevidst om, at man ikke alene vinder matcher i ryttergården og fortsætter:

”Inden sæsonstarten havde vi talt forskellige scenarier igennem, heriblandt situationen, hvor vi nu er uden sejr i de først 3 matcher. Men vi går ikke i panik. Matchen på udebane mod Esbjerg Vikings var selvfølgelig til glemmebogen, mens vi i hjemmebane matchen mod Sønderjylland Elite Speedway presser dem ud i sidste heat. I dag mod Region Varde Elitesport er det os der var ovenpå indtil vi desværre mistede Matej Zagar efter styrtet i heat 4. Jeg er overbevist om, at vi havde vundet matchen i aften, hvis ikke vi havde mistede Matej Zagar. Vi ønsker Matej Zagar god bedring og håber snart han er klar igen. Jeg er fortrøstningsfuld for resten af sæsonen, og håber snart vi kan sætte den først sejr ind på kontoen”, afslutter Janus Millard.

Nordjysk Elite Speedway ligger efter matchen mod Region Varde Elitesport fortsat sidst i SpeedwayLigaen, mens Region Varde Elitesport ligger på 2. pladsen. SpeedwayLigaen føres af de forsvarende Danmarks mestre fra Holsted Tigers.

Næste match for Nordjysk Elite Speedway er onsdag den 11. maj kl. 18.30 hjemme på Sparekassen Danmark Speedway Arena i Brovst, hvor Esbjerg Vikings kommer på besøg. Billetter til matchen kan købes via linket:

https://www.billetlugen.dk/event/speedwayligaen-2022-nordjysk-elite-speedway-nordjysk-elite-speedway-15046764/


REGION VARDE ELITESPORT – NORDJYSK ELITE SPEEDWAY I TAL


REGION VARDE ELITESPORT, 50 POINT:

Timo Lahti  (A)=15 point (2, 3, 3, 3, 1, 3) 

Tim Sørensen (B)= 8 point (0, d, 3, 1, 3, 1)

Nick Morris (B) 13+1 point (0, 2, 3, 3, 2*, 3)

Keynan Rew (C) 11+1 point (3, 0, 2*, 3, 2, 1)

Bastian Borke (D) 3+1 point (0, 1, 1, 1*)


NORDJYSK ELITE SPEEDWAY, 34 POINT:

Matej Zagar (A)= 1 point (1)

Sam Jensen (C)= 6+1 point (1*, 1, 2, 0, 0, 0, 2)

Thomas Jørgensen (B) 17 point (3, 3, 2, 2, 3, 2, 2)

Tobias V. Thomsen (D) 4+1 point (2, 1*, d, 0, 1, d)

Ulrich Østergaard (B) 6 point (1, 2, 0, 1, 2, R, 0)

B-kører Thomas Jørgensen (Blå hjelmfarve) blev topscorer for Nordjysk Elite Speedway med 17 point mod Region Varde Elitesport.
Facebooklinkedin