Nordjysk Elite Speedway

Pressemeddelse!

Jeg kan hermed offentliggøre at vores holdleder Thomas Ramskov fratræder stillingen som holdleder i Nordjysk Elite Speedway.

Thomas’ sidste match vil blive kørt mod Region Varde på onsdag den 19-05 2021.

Thomas stopper af personlige årsager.

” Vi i Nordjysk Elite Speedway har  været utrolig glade for den indsats Thomas har lagt omkring holdet, både på og udenfor banen. Thomas har været med lige fra starten af, og har formet det hold vi kender i dag.

Thomas virke på holdet fremadrettet , er at han tiltræder i rollen som Assisterende holdleder resten af sæsonen.

Jeg vil sige Stor tak til Thomas, og Ønske ham held og lykke fremover.”

Allan Thomsen, Direktør Nordjysk Elite Speedway.

Jeg kan samtidig offentliggøre at vi dags dato har ansat ny holdleder i Nordjysk  Elite Speedway.

Dette er Janus Millard. Janus er 45 år, bor i Hinnerup  med kone og 2 børn. Han underviser til dagligt i dansk, historie og samfundsfag.

Mange kender sikkert Janus for sit virke som pressechef på det danske speedwaylandshold, eller som holdleder i Randers Lions men måske allermest da han som holdleder for Munkebo vandt bronze i 2014, og året efter blev det til guld.

Jeg er utrolig glad for at have fået muligheden for at vende tilbage til speedwaysporten efter en pause på fire år. Nordjyske Elite Speedway er en klub med ambitioner, og jeg har fået et meget positivt indtryk af folkene omkring klubben. Jeg er sikker på, Nes kan udvikle sig som hold, der kører med om medaljer hvert år, men der ligger et langt sejt træk foran os, som jeg ser frem til at være en del af.

Janus Millard

Nordjysk Elite Speedway er stolte over at kunne byde Janus velkommen på holdet. Vi er sikker på at med Janus’s erfaring og kapacitet, vil han bidrage positiv, til at få skabt endnu mere vækst i vores hold samt NordJysk Elite Speedway som helhed. 

Som tidligere nævnt vil Thomas Ramskov være at finde som Assistent en periode. Erik Willandsen udtræder som Assistent og vil fremadrettet fokusere 100% på 1 Division i Brovst Speedway klub

Velkommen til Janus