Nordjysk Elite Speedway

VIKINGERNE KOMMER PÅ BESØG ONSDAG AFTEN

På onsdag den 11. maj kl. 18.30 tager Nordjysk Elite Speedway i mod gæsterne fra Esbjerg Vikings på Sparekassen Danmark Speedway Arena i Brovst, når runde 4 køres i SpeedwayLigaen.

Opgøret er samtidig returopgør fra runde 1, hvor Nordjysk Elite Speedway måtte se sig besejret med hele 53-31 på Granly Speedway Arena i Esbjerg.

Det er endnu ikke blevet til en sejr for Nordjysk Elite Speedway i 2022, hvor det er blevet til nederlag til Esbjerg Vikings, Sønderjylland Elite Speedway og Region Varde Elitesport. Onsdag aften vil det derfor være et tændt hjemmehold, som publikum vil få at se. 

Gæsterne fra Esbjerg Vikings hungrer også efter at komme tilbage på sejrssporet, da de ikke har vundet siden sæsonpremieren i runde 1 mod netop Nordjysk Elite Speedway. Esbjerg Vikings har siden tabt til GSK Liga (Grindsted) og de forsvarende danmarksmestre fra Holsted Tigers.

I sidste uges udebane match mod Region Varde Elitesport fik Nordjysk Elite Speedway skadet A-kører Matej Zagar, da han efter et styrt slog skulderen direkte ind i barrieren. Den tidligere Grand Prix stjerne er heldigvis klar igen onsdag aften for Nordjysk Elite Speedway. For Esbjerg Vikings er det Niels-Kristian Iversen der er A-kører onsdag aften i Brovst. 

Holdopstillinger:

Nordjysk Elite Speedway

1. Matej Zagar (A) 

2. Sam Jensen (C)

3. Thomas Jørgensen (B)

4. Tobias V. Thomsen (D)

5. Ulrich Østergaard (B)

Holdleder: Janus Millard

Assisterende holdleder: Karsten Schmidt Jørgensen


Esbjerg Vikings

1. Jonas Jeppesen (B)

2. Niels-Kristian Iversen (A)

3. Matias Nielsen (B)

4. Emil Breum (D)

5. Esben Hjerrild (D)

Holdleder: Tom Paarup Madsen


TID OG STED:

Onsdag den 11. maj 2022 kl. 18.30

Sparekassen Danmark Speedway Arena, Over Søen 12, 9460 Brovst.

VIP teltet åbnes kl. 17.00.

Indgangen åbnes kl. 17.30.


BILLET INFORMATION:

Billetter til matchen kan købes via linket:

https://www.billetlugen.dk/event/speedwayligaen-2022-nordjysk-elite-speedway-nordjysk-elite-speedway-15046764/

I 2022 har vi valgt, at man kan spare billetgebyret (ift. billetter købt online), hvis man køber sin billet eller sæsonkort i indgangen på løbsdagen. Følgende priser er gældende i indgangen:

Entré o. 16 år 100 kr.

Sæsonkort 495 kr.

Bemærk venligst:

Sæsonkort giver adgang til alle 7 hjemmebane matcher i grundserien + GRATIS adgang til KANDIS koncerten efter hjemmebane matchen den 25. maj mod Region Varde Elitesport.

Børn t.o.m. 16 år har GRATIS adgang ifølge med en voksen.


LIVESTREAMING:

Er du forhindret i at se matchen live på Sparekassen Danmark Speedway Arena? Matchen kan livestreames hjemme fra sofaen via SpeedwayLigaens nye TV-kanal.

Priser for livestream:

89 kr. pr. match

149 kr. pr. måned

Livestream-abonnement kan tegnes via linket: https://www.speedwayligaenplay.dk/

Facebooklinkedin